Du søger efter noget på internettet og besøger forskellige websites med et enkelt klik. Eller måske skriver du et domænenavn, og websitet dukker op lige foran dig. Men i virkeligheden er tingene ikke helt så enkle. Alt er blevet forenklet, så du nemt kan bruge det, mens mange organisationer og infrastrukturer arbejder bag kulisserne for at gøre denne enkelhed mulig. En af de vigtigste dele af denne proces er domæneregistrering.
Det er måske ikke svært at registrere et domæne, men det kan være en udfordring at vælge det rigtige domænenavn, og det kræver både tålmodighed og omhu.
Hvad er domæneregistrering?
Et domæne fungerer som en adresse på internettet. Når du i den fysiske verden vil besøge en restaurant, finder du først dens adresse og begiver dig derefter afsted. Et domæne spiller den samme rolle i den digitale verden.
Et domænenavn består af flere dele, såsom navnet, endelsen og subdomænet. Der er flere trin i at bygge og lancere et website, og registreringen af et domæne er det første. Husk, at et domæne er noget andet end webhosting og DNS.
For at få et domæne skal du besøge en domæneregistrator og indtaste det ønskede domænenavn. Hvis navnet er ledigt og ikke allerede er registreret af en anden, kan du leje og registrere det.
Organisationer inden for domæneregistrering
Forskellige organisationer arbejder sammen om at holde systemet for domæneregistrering kørende og sikre, at internetadresser fungerer korrekt.
ICANN
ICANN er måske den vigtigste organisation i branchen for domæneregistrering. Den fastlægger reglerne og kravene for domæneregistrering, men registrerer ikke selv domæner. I stedet leverer den de rammer, der gør det muligt for andre organisationer at tilbyde domæneregistrering.
ICANN udarbejder politikker for oprettelse, overførsel, administration og registrering af domæner. Den bestemmer også, hvilken organisation der har ansvaret for at administrere hver domæneendelse.
Registre
Topdomæner administreres af organisationer, der kaldes registre (registries). Hvis dit domæne for eksempel bruger endelsen `.net`, administreres registreringen af Verisign, mens endelsen `.uk` administreres af Nominet.
Et navn, du har valgt til dit domæne, kan være optaget med én endelse, men ledigt med en anden. Det skyldes, at navnet allerede kan være registreret under én endelse, mens det stadig er ledigt under andre.
Du registrerer dog ikke dit domæne direkte gennem et register, og normalt har du heller ingen kontakt med et. Registrene fastsætter regler for forhold som registreringsperioder, fornyelser og administration af domæner.
Domæneregistratorer
En domæneregistrator er en virksomhed, du bruger til at registrere et domæne. Virksomheder inden for domæneregistrering som Potenting er akkrediteret af ICANN og forbundet med registrene.
Der findes mange domæneregistratorer, og hver af dem tilbyder sine egne funktioner og tjenester. Disse virksomheder konkurrerer primært på pris og kvaliteten af deres kundesupport.
I branchen for domæneregistrering bliver begreberne Registry, Registrar og Registrant nogle gange forvekslet med hinanden:
- Registry: Den organisation, der administrerer en domæneendelse.
- Registrar: Den virksomhed, der leverer domæneregistrering.
- Registrant: Den person eller organisation, der har domænet.
Hvorfor gælder der forskellige regler for domæneregistrering?
Det hele begynder med valget af en domæneendelse og dens register. De regler, du skal følge, når du bruger et domæne, afhænger af dette valg. Når du har valgt en endelse, og dens register er fastlagt, er det dette register, der bestemmer forhold som regler for registrering og overførsel af domæner, krav til kontaktoplysninger og procedurer for administration af domæner. Derfor kan forskellige registre have forskellige regler.
Generiske topdomæner (gTLD’er)
Alle generiske topdomæner, eller gTLD’er, er under tilsyn af ICANN. Disse domæner er generelt tilgængelige for alle, uanset geografisk placering, og de følger overordnet ICANN’s politikker.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvis ICANN fastsætter reglerne, hvilken rolle spiller registret så? ICANN fastlægger de generelle standarder for disse endelser. Den kan for eksempel bestemme, at alle skal kunne registrere dem. De mere detaljerede regler og den daglige administration af endelserne varetages dog af deres registre. Det er for eksempel registret, der bestemmer, hvor lang et domænes genindløsningsperiode er, eller hvor lang tid der skal gå efter udløb, før domænet bliver ledigt igen.
Landekode-topdomæner (ccTLD’er)
Hvert land har en domæneendelse på to bogstaver, som kan registreres i henhold til reglerne og bestemmelserne hos det pågældende lands register. Disse endelser administreres ikke direkte af ICANN, hvilket betyder, at de ikke nødvendigvis følger alle dens standarder.
Nogle nationale registre tillader, at domæner registreres gennem udenlandske virksomheder, mens andre ikke gør. Nogle landekode-endelser er forbeholdt offentlige myndigheder, mens andre også er tilgængelige for private virksomheder. Generelt følger ccTLD’er ikke ét fælles sæt registreringskrav, og hver af dem har sine egne regler.
Sådan registrerer du et domæne trin for trin
Først skal du vælge dit domænenavn ud fra de gældende standarder for navngivning af domæner. Når du har valgt et navn, er det tid til at vælge en endelse. Her bør du overveje, hvilken endelse der passer bedst til din virksomhed. Hvis din virksomhed for eksempel er inden for fødevarebranchen, kan du bruge endelsen `.food`. Hvis din målgruppe befinder sig i et bestemt land, kan du vælge det lands domæneendelse.
Næste trin er at vælge en passende domæneudbyder, der tilbyder rimelige priser, pålidelig support og gode tjenester. Her kan Potenting være et oplagt valg. Besøg Potentings website, gå til sektionen “Web Hosting”, og vælg derefter “Domains”.
I denne sektion indtaster du det ønskede domænenavn. Systemet viser dig, hvilke endelser der er ledige for navnet. Hvis dit foretrukne navn ikke er ledigt med den valgte endelse, kan du ændre enten domænenavnet eller endelsen. AI-værktøjet på Potentings website kan også hjælpe dig i denne proces.
Når du har registreret domænet, går vores specialister i gang og kontakter registret.
Hvad sker der bag kulisserne ved domæneregistrering?
Tjenesteudbyderen kontakter domæneregistratoren og oplyser, at et domæne med dette navn og denne endelse er blevet registreret. Registratoren tilføjer derefter domænenavnet til sin database og markerer det som ikke længere ledigt til registrering.
Næste trin er at tildele domænet navneservere, så det kan forbindes til en server. Denne proces varetages også af registret, som giver de relevante oplysninger til tjenesteudbyderen. Til sidst videregives disse oplysninger til dig.
Hvem ejer et domæne?
Du skal vide, at når du registrerer et domæne, lejer du det i bund og grund for en bestemt periode. Hvis du ikke fornyer det i henhold til registrets regler, når perioden udløber, mister du adgangen til det. Du ejer altså ikke domænet permanent.
Domænet og retten til at bruge det tildeles dig for en bestemt periode, mens registret teknisk set er ejeren. Enhver ændring af domænets status, såsom overdragelse af ejerskabet, skal godkendes af registret.
Forskellige registre har forskellige regler. Nogle er mere fleksible, mens andre er strengere. Før du træffer din endelige beslutning, bør du undersøge, hvilket register der passer bedst til dig.
Til sidst: Hvordan forbinder platforme som WHMCS sig til virksomheder inden for domæneregistrering?
Systemer som WHMCS forbinder sig til virksomheder inden for domæneregistrering via API’er og dedikerede registratormoduler. Disse moduler modtager brugernes oplysninger og anmodninger fra WHMCS og sender dem videre til domæneregistratoren. Gennem denne forbindelse kan handlinger som at kontrollere, om et domæne er ledigt, registrere, forny, overføre og slette domæner, ændre navneservere, hente autorisationskoder og kontrollere domænestatus udføres automatisk. Registratoren sender derefter resultatet af hver anmodning tilbage til WHMCS, så domæneoplysningerne i brugerens kontrolpanel kan opdateres. Hvis API’et ikke er tilgængeligt, saldoen på kontoen er utilstrækkelig, eller oplysningerne i de to systemer ikke er synkroniserede, kan nogle handlinger blive forsinket eller kræve manuel gennemgang.
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvilken rolle spiller EPP-protokollen i registrering og administration af domæner?
EPP er en standardprotokol, der bruges til kommunikation mellem registratorer og registre. Registratorer bruger den til at registrere, forny, overføre og slette domæner, opdatere registrantens oplysninger og konfigurere navneservere.
2. Hvordan håndteres begrænsninger på EPP-anmodninger?
Registre begrænser normalt antallet af forbindelser og anmodninger, som hver registrator kan sende. Registratorer håndterer disse begrænsninger ved at sætte anmodninger i kø, styre hastigheden, de sendes med, og forsøge mislykkede anmodninger igen efter en kort pause.
3. Hvad betyder Session Pooling i forbindelser til registre?
Session Pooling betyder, at man holder flere aktive og klar-til-brug forbindelser åbne mellem registratoren og registret. Det fjerner behovet for at oprette en ny forbindelse for hver anmodning og gør domænehandlinger hurtigere.
4. Hvordan identificeres og løses midlertidige EPP-fejl?
Disse fejl identificeres ved at gennemgå EPP-svarkoder, fejlmeddelelser og serverlogs. Afhængigt af fejlen kan anmodningen blive forsøgt igen, oplysningerne kan blive rettet, der kan oprettes en ny forbindelse, eller problemet kan blive eskaleret til det tekniske team.
